onsdag den 4. december 2013

Anmeldelse af "Radiator" af Jan Sonnergaard


Stjerner: 6/6
Forlag: Gyldendal
Antal sider: 228
Sprog: Dansk

Radiator er første bog i en trilogi af en novellesamling. Den handler om den lavere klasse i det danske samfund. Man følger blandt andet en flok unge mænds plyndringstogt og en polterabend der går helt galt.

Som noveller nemt kan blive, så virker disse til at starte med også en smule forvirrende. Efter at have læst den enkelte novelle færdig sidder man med en følelse af, at man har læst noget, men man ved ikke helt hvad. Jeg gik selv rundt i et stykke tid og have dem i tankerne for at komme dem nærmere. Jeg snakkede med andre om, hvordan de have forstået dem og til sidst kom jeg frem til konklusioner på, hvordan jeg mener novellerne skulle forstås. Der er ikke kun en konklusion. Der er forskellige konklusioner fra novelle til novelle. En ting er dog sikkert. De har alle ondt af sig selv.

Jeg synes mere eller mindre at disse noveller er geniale når man først er kommet frem til konklusionen. Det er den mest vidunderlige måde, man kommer i snak med andre der også har læst novellerne, og kan bruge lang tid på at snakke om, hvad man hver især er kommet frem til. Normalt vil jeg helst have, at bøgerne og forfatteren fortæller mig, hvad meningen med det hele er. Derfor kan noveller irritere mig grænselæst, fordi de tit er så gådefulde og skal analyseres ned i mindste detalje før de giver mening. Men Jan Sonnergaards noveller fungerer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar